Sidevisninger i alt

mandag den 4. februar 2013

Hurra patchwork en hel uge

Så er opholdet på Quiltegavlen i fuld gang. Det nydes i fulde drag. Har foreløbig lavet to forårsløbere, samt færdiggjort toppen fra kurset med Asta Rosenbeck i November, jeg skal nok komme med billeder i løbet af dagen.

torsdag den 5. juli 2012

Undskyld at I har måttet vente så længe!!

Tiden siden sidst er gået med forberedelser og afholdelse af vores ældste datters bryllup. Det foregik Skt. Hans aften og vejret var heldigvis med os.
Først nu er vi ved at lande.
Desuden har jeg i hele denne uge fuldt hus på vores B&B 28 til morgenmad hver dag.

Her er lidt minder fra den store dag.





torsdag den 3. maj 2012

Konfirmationspuder

Så blev jeg færdig med 2 puder til et par konfirmander, det er ikke før i morgen de skal konfirmeres, så det er i god tid at de er færdige.

lørdag den 28. april 2012

Kursus med Asta Rosenbeck

Ja så er der aftalt et weekendkursus med Asta Rosenbeck, det bliver den 24.-25. november. Nærmere følger.

mandag den 16. april 2012

Foråret er over os

Tiden løber pludselig er der igen gået to måneder, her får I så lige et par billeder af hvad der er sket. Indkøb fra "Hannes" da hun var i Faxe, og kaffe i det fri bagefter. Dækkeservietter til en firsårsfødselar, som samler på tepotter, derfor dette fine stof fra "Hannes". Grydelapper til min lille butik, syet med påskestoffer, det bliver vel påske igen til næste år!!






torsdag den 9. februar 2012

Bargello UFO

Sidder her midt i årsregnskab, og mindes uge 6 sidste år, hvor jeg var på Quiltegavlen, hvor ville jeg gerne have været med igen i år, men det kunne desværre ikke komme til at passe. Jeg må love mig selv at få kigget på den bargello jeg lavede da jeg var derovre, det kunne jo være godt at få den monteret færdig.



Nå tilbage til regnskaberne, jo før de bliver færdige jo før kan jeg komme igang med tæppet, jeg har bestemt hvor det skal hænge!!

torsdag den 2. februar 2012

Ufoer på vej nu med billeder

 Her er min dug med dansende stjerner.
Nu er toppen færdig så mangler jeg bare monteringen.

Se også de mønstrede hjørner!!
Her er så et håndsyningsprojekt. Fire blokke er færdige, 1½ mangler.