Sidevisninger i alt

torsdag den 3. maj 2012

Konfirmationspuder

Så blev jeg færdig med 2 puder til et par konfirmander, det er ikke før i morgen de skal konfirmeres, så det er i god tid at de er færdige.

lørdag den 28. april 2012

Kursus med Asta Rosenbeck

Ja så er der aftalt et weekendkursus med Asta Rosenbeck, det bliver den 24.-25. november. Nærmere følger.

mandag den 16. april 2012

Foråret er over os

Tiden løber pludselig er der igen gået to måneder, her får I så lige et par billeder af hvad der er sket. Indkøb fra "Hannes" da hun var i Faxe, og kaffe i det fri bagefter. Dækkeservietter til en firsårsfødselar, som samler på tepotter, derfor dette fine stof fra "Hannes". Grydelapper til min lille butik, syet med påskestoffer, det bliver vel påske igen til næste år!!






torsdag den 9. februar 2012

Bargello UFO

Sidder her midt i årsregnskab, og mindes uge 6 sidste år, hvor jeg var på Quiltegavlen, hvor ville jeg gerne have været med igen i år, men det kunne desværre ikke komme til at passe. Jeg må love mig selv at få kigget på den bargello jeg lavede da jeg var derovre, det kunne jo være godt at få den monteret færdig.



Nå tilbage til regnskaberne, jo før de bliver færdige jo før kan jeg komme igang med tæppet, jeg har bestemt hvor det skal hænge!!

torsdag den 2. februar 2012

Ufoer på vej nu med billeder

 Her er min dug med dansende stjerner.
Nu er toppen færdig så mangler jeg bare monteringen.

Se også de mønstrede hjørner!!
Her er så et håndsyningsprojekt. Fire blokke er færdige, 1½ mangler.

søndag den 29. januar 2012

Ufoer kommet lidt længere

Hej.
endelig en dag hvor det er blevet til lidt syning. Har kastet mig over en meget gammel UFO, kurven den lå i var blevet hel mør, Det skal blive til en dug. Det bord den oprindelig var tiltænkt bruger vi ikke mere, men med lidt tilretninger kan den bruges til vores nuværende bord. Det er også en Asta Rosenbeck "Dansende stjerner" hedder det. Foto kommer på et senere tidspunkt.
Hav en god uge der ude i blogland.